Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSKE OE^DRAGELSESIIJEMS ØKONOMISKE FORHOLD 95
I Optagelses- og Iagttagelses!) jern mene er Plejelonnen uensartet.
Adskillige at’ disse Hjem modtager Tilskud fra omliggende
Kommuner, som saa til Gengæld kan anbringe Born paa Hjemmene
for en lavere Plejeion. Nogle Hjem. der er oprettet af
Plejehjems-foreninger eller andre anerkendte Foreninger, modtager
Statstilskud gennem disse Foreninger. Mange Hjem modtager intet
Stats-eller Kommunetilskud, men maa tage hele deres Indtægt gennem
Plejelønnen, som da selvfølgelig maa være ret høj.
De her meddelte Oplysninger 0111 de økonomiske Forhold
gælder kuu for de Opdragelseshjem, som modtager Værgeraadsborn.
I de andre Hjem er Forholdene meget forskellige. Kun nogle
enkelte af disse Hjem faar Statstilskud, nogle drives for
Kommuners Regning og optager kun Born fra vedkommende
Kommunes Forsørgelsesvæsen. Det største danske Børnehjem med
Plads til 300 Børn drives udelukkende for Legatmidler. For flere
andre Børnehjem gælder delvis ilet samme.
I den Menneskealder, der er gaaet, siden Budde og Carl
Christensen afgav deres Beretning, er der foregaaet en Udvikling paa
Børneforsorgens Omraade som aldrig før. Mange flere Born er
inddraget under Forsorg, og Staten har i stort Omfang overtaget
Udgifterne ved Forsorgens Gennemførelse og tillige Tilsynet
dermed. Endnu er det dog saaledes, at det er det private Initiativ,
som har Ledelsen, og der er i høj Grad Brug for den private
Godgørenhed. Denne har heller ikke svigtet: man huske f. Eks.
paa de mange Dage , hvor mange Tusinde Mennesker er glade
Givere, og hvor smaa Penge bliver til store Sumnier, der kommer
Børnene til Gode.
Der kommer et Punkt, hvor Samfundet i sin Helhed maa træde
støttende ag bærende til,» hedder det i Beretningen. Dette
Tidspunkt er kommet. Det er glædeligt at det er -Samfundet i sin
Helhed», som har erkendt det, idet Love om Børneforsorg og
Udgifter dertil altid er vedtaget med Tilslutning af alle Partier paa
Rigsdagen.
Gid der aldrig maa komme et Tidspunkt, da den private
Godgørenhed, den private Interesse og det private Initiativ tabes for
Børneforsorgen. Det vilde være et Tab, som gode økonomiske Kaar
ikke kunde opveje. Eske M. Eskesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
