Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET PRIVATE INITIATIV I BØRNESAGEN
101
ufuldkommen Form for Iagttagelse, navnlig fordi det iagttagende
Personale, særlig Afdelingens Plejemoder noksaa meget var
optaget al’ at folge Boruenes legemlige Udvikling. Foreningen maatte
derfor ønske, at have et særlig Optagelses- og Iagttagelseshjem,
hvor den sjælelige Vurdering var et Hovedpunkt. Der blev ogsaa
paa Modet udtalt Sympati for Sagen fra flere Taleres Side; men
Trangen havde dog ikke vist sig saa stærk for de andre Foreninger,
at Foreningerne kunde samle sig til et fælles Foretagende. Det viste
sig, at naar Pastor Kaae, som anfort, allerede paa Modet den 15de
Oktober 189(i havde udtalt, at han foretrak at vedkommende
Forening havde et Optagelseshjem, saa sigtede ban ikke til et
Fælles-hjem med flere Born, men til et Plejehjem, der for en kortere Tid
aabnede sig for et Barn, indtil dettes endelige Anbringelse kunde
ordnes. Det var først da Købstæderne ved Pastor Kaaes nidkære og
energiske Arbejde fra 1901 inddroges under
Plejehjenisl’orenin-gernes Kreds, at Spørgsmaalet om Optagelses- og Iagttagelseshjem
blev brændende ogsaa udenfor Foreningen af 1837. Forklaringen
ligger naturligt deri, at Købstæderne i langt bojere Grad end
Amts-plejehjenisforeningerne havde Forhold der lignede Foreningen
af 1837’s Forhold. I Köbenhavn og i ethvert Tilfælde i ile større
Købstæder kendte de Ledende nødvendigvis mindre til Børnene og
deres Forhold end paa Landet og i Smaabyerne. Ogsaa var iler
forholdsmæssig flere vanskelige Born i København og Købstæderne
og Plejehjemmene skulde jo helst skaffes udenfor Byens
Omraade. Byerne havde ikke Adgang til at skaffe sig Plejehjem, som
kunde bruges som rent midlertidig Anbringelsessted. Saadan
Flothed med Plejehjem stod kun aaben for Landforeningerne, der
dengang som Regel havde Plejehjem nok. Bladsageu og Spørgsmaalet,
om der burde søges Statsstøtte behandledes ogsaa paany paa
Mødet, dog uden at et Resultat endnu naaedes. Forst i et nyt
Fællesmøde den 7de December 1898 blev Betænkelighederne ved at
søge Pengehjælp hos Staten overvundne og et Andragende til
Rigsdagen om et Beløb af 5000 Kr. affattedes. Iøvrigt optoges dette Mode
mest af en forhandling med Red. Carl Petersen, der mødte l’or den
9de September dette Aar paa Initiativ af daværende Fængselspræst
Nissen, nu Sognepræst i Vordingborg, dannede »kristelig
Forening til vildfarne Børns Redning», oin Samarbejde mellem denne
og Plejehjenisforeningerne. Kristelig Forenings Opgave og
Virke-tnaade fandtes imidlertid endnu for lidet afklarede til, at praktisk
anvendelige Former kunde findes. Der udtaltes dog fra forskellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
