Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET PRIVATE INITIATIV I BØRNESAGEN
103
som dennes Stifter og første Formand. Jeg vedblev at være
Formand i Foreningen af 1837, der som alt berørt var i stærk
Udvikling. Der var i det hele i den sidste Del af forrige Aarhundrede og
Begyndelsen af det nye stærk Vækst i Arbejdet. Kristelig Forening
til vildfarende Børns Redning havde baade en smuk Start og viste
sig at evne at inddrage nye Kredse i Arbejdet. Den ordnede sig
straks som en Landsorganisation med sit Centrum i København.
Det gav en betydelig Fasthed og Mulighed for hurtig Handlen i de
store Spørgsmaal, som Plejehjemsforeningerne naturligvis ikke
kunde have med sin stærke Decentralisation. Men
Plejehjemsforeningerne havde paa den anden Side netop i sin Organisationsform
de bedste Betingelser for at faa fast Tag i Befolkningen paa de
enkelte Steder. Navnlig skete der et ret intimt Samarbejde med
Sogneraadene. Jeg tror, at det med Rette kan siges, at de 2
forskellige Organisationsformer paa en ganske heldig Maade supplerede
hinanden. Henimod Aarhundredeskiftet begyndte Trangen til at
finde hinanden og træde i organiseret Forbindelse med hinanden
at gore sig stærkt gældende. Jeg tror. at det tør siges, at det var
denne Trang til at finde hinanden, som væsentligt bevirkede, at de
da eksisterende private Organisationer og Institutioner til Gavn
for Børneforsorgen den 21de og 22de Maj 1901 samledes til et Møde
paa Københavns nye Raadhus.
Men der var dog ogsaa en anden maaske ligesaa væsentlig
Grund, nemlig at Justitsminister Goos i Rigsdagssamlingen 1900
til 1901 havde forelagt et Lovforslag om offentlig Opdragelse af
forsømte og vanartede Born. Lovforslaget var udarbejdet
væsentligt paa Grundlag af det Forslag, som den i 1893 nedsatte
Kommission i 1895 havde fremsat. Men der var den væsentlige Begrænsning
deri, at Udgifterne var henvist til at bæres af de Midler, der stod
til Raadighed for det private Initiativ. Det var i den saakaldte
Provisorietid, og Visnepolitiken vilde bevirke, at der i ethvert
Tilfælde ikke kunde regnes med, at der vilde blive stillet Midler af
Statskassen til Raadighed for Regeringen til at fore en eventuel
Lov ud i Livet.
Det maatte jo fra det private Initiativs Side betragtes som en
stor Tillidserklæring, men ogsaa som et stort Ansvar. Det var
min Opgave paa det nævnte Raadhusmøde at gore Rede for
Lovforslagets Tanker. Forstander Budde havde den Opgave at indlede
Diskussionen om det Spørgsmaal «Bor der søges tilvejebragt en
saadan Organisation eller Sammenslutning af de med Opdragelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
