Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET PRIVATE INITIATIV I BØRNESAGEN
107
stolt over, at der ikke kom andre Mandfolk indenfor Anstaltens
Omraade end Præsten og Lægen. Dengang kendte man aabenbart
ikke dér kvindelige Læger. Jeg mindes med Glæde skon Korsang
af de unge Piger i den indre Klostergang. Forstanderinden viste
inig nærmere den store Korrespondance, hun daglig forte med
udgaaede Elever eller Elevernes Paarørende. Jeg skulde senere jo
se saa meget saadant Kærlighedsarbejde — kan man vel nok sige
— herhjemme. Jeg havde iøvrigt nær ikke faaet Adgang til
Klostret». Der var som berørt fra det preussiske Indenrigsministerium
skrevet om at give dette Mandfolk Adgang. Men jeg var aabenbart
alligevel ret suspekt. En Leiu aabnede sig og et barsk
Kvindeansigt kom til Syne. Efter nogen Parlamenteren og Pukken paa min
ministerielle Garanti for rene Hensigter, indlodes jeg saa endelig.
Et belt andet Indtryk fik jeg af en protestantisk Anstalt for
vanskelige ældre Drenge i Gmünd i Taunus, sydøst l’or Köln.
Den laa ganske anderledes aaben; men det var jo ogsaa Mandfolk.
De var meget stolte over. at nogle af deres ældste Drenge var
blevne indlemmede i Musikkorpsene ved de Regimenter, som var
blevne sendt til China til Bekæmpelse af Boxeropstanden. Deres
Instrumentalmusik stod ogsaa højt paa dette Opdragelseshjem, der
i det hele var meget tiltalende.
Endelig besøgte jeg en Opdragelsesanstalt for ældre Drenge i
Boppard ved Rhinen mellem Bingen og Köln. Der var der ogsaa en
efter mit Skøn mindre heldig Samlen af yngre og ældre Drenge.
Det slog mig, at der dengang i Preussen i langt større Omfang
blev brugt Anstaltsaubringelse, end vi kendte det. Ogsaa slog det
mig. at Kidturen ligesom steg fra Øst til Vest, hvad Tyskerne
ogsaa selv bekræftede. Hele Opdragelsesforsorgen paa det her
omhandlede Omraade stod utvilvsomt væsentlig højere i Vest end i
Øst. Tyskerne selv tilskrev det bl. a„ at Brydningen mellem
Protestantisme og Katolicisme var langt stærkere i Rhinprovinsen og
Westphalen end i de østlige Provinser. Hver Trosbekendelse
anstrengte sig derfor mere i Vest end i Øst.
Næste Sommer, altsaa 1902, besøgte jeg Norge. Der havde
Vær-geraadsloven nu virket i et par Aar og det var højst interessant at
faa Lov at overvære et Værgeraadsmote i Kristiania (Oslo), i
hvilket Byretsassessor Holtan l’ørte Forsædet. Vi haabede jo snart at
faa noget saadant i Danmark. Der sad baade Mænd og Kvinder i
Værgeraadet; det var for mig som deres Niveau og Livssyn laa
væsentlig højere end de Befolkningslags, hvis Borns Vel det drejede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
