Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
POUL BA.HNSEN
tegning o. s. v. Psykoteknisk institut kunde ikke gaa dette
kendskab forbi. Man maatte vide lidt om, hvorledes den dreng regnede
og skrev, som slog ind paa kontorvejen. Man maatte se den drengs
skoletegninger. der vilde være litograf. Man maatte gøre sig bekendt
med den vordende snedkerlærlings standpunkt i sløjd. Og man bad
skolen 0111 oplysninger vedrørende de unges interesseretninger og
karakteregenskaber. Afgørende betydning tillagde man ikke disse
oplysninger, men man opfattede dem som fingerpeg, der sammenholdt
med andre oplysninger kunde blive til hjælp og støtte. Ikke altid
fik man svar. Og nogle af de svar, man fik. fortalte mere om
læreren end om drengen. Men i en mængde af tilfældene viste svarenes
indhold, hvor fornuftigt flet var. at man søgte at nyttiggøre sig de
erfaringer og iagttagelser, som kyndige pædagoger gennem 6—8 aar
havde gjort med hensyn til eleverne.
Det samarbejde, eier etableredes mellem skolen og institutet, fandt
udtryk i et spørgeskema, der af skolen udfyldtes for hver dreng, der
henvendte sig til kontoret. Naar jeg paa grundlag av de ca. 6000
besvarede spørgeskemaer, som jeg i tidens løb har gennemset, skal
søge at sammenfatte mit indtryk af, hvad skolens bistand betyder,
maa det blive paa følgende maade: at bygge erhvervsvejledningen og
lærlingeanvisningen paa skolens udsagn alene vilde være ensidigt og
ikke give et rigtigt billede, men at undlade at spørge skolen vilde
betyde, at man lod haant om en række af de mest værdifulde oplysninger,
der overhovedet kan faas vedrørende ungdommen, og som kun kan
faas af skolen.
En stor del av de børn, der henvender sig til
lærlingeanvisnings-kontoret, indfinder sig alene— uden følgeskab af deres forældre. Men
institutet maa have forbindelse med hjemmel, thi ingen andre har
været den unge paa saa nært hold og kender ham saa godt som hans
fader eller moder. Man kan ikke stole paa forældres udsagn om
deres børn. paastaar man. Men denne paastand er en overdrivelse, og
dens indhold savner almen gyldighed. De forældre, der ser genier i
deres børn, eksisterer, men efter min erfaring er de forholdsvis faa.
Masser at’ forældre betragter deres børn paa en fornuftig maade og
er ingenlunde blinde for deres fejl. Dette er mit hovedindtryk af de
talrige samtaler vedrørende de unges erhversvalg, som jeg har ført
med forældre. Og at der er rigtigt, har jeg faaet bekræftet ad auden
vej. Hver dreng, der henvender sig til institutet, faar et spørgeskema
med hjem, som forelægges forældrene til besvarelse. Som eksempel
paa spørgsmaalenes art kan anføres følgende:
»Er Deres søn praktisk anlagt? Hvorved viser det sig? Hvormed
beskæftiger Deres søn sig i sin fritid? Holder ban af at tegne?
Holder ban av at læse? Er ban flink til at reparere de ting, der
undertiden gaar i stykker i et hjem? Viser ban paa noget omraade en
særlig begavelse? Er han i besiddelse af interesser eller
karakteregenskaber, der er særlig fremtrædende?»
Henved 5000 udfyldte spørgeskemaer taler et tydeligt sprog om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
