Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Skogrotter, som cedeTrcer, oZ forresten er deræd for den
grMne Farve. Lad os nu gaa!"
Vi gik, men da jeg san Westergren stcenge igjen DF
ren og stikke Naglen i fin Lomme, grebes jeg af en sør
gelig Anelse.
„Vi burde vel have noget Skriftligt," ytrede jeg be
tænksomt.
. „Javist," svarede Westergren, „hvem som bare kunde
skrive! Du vil aldrig tro, hvor daarligt man Icerer at
skrive i Jakobs Skole. Men vær Du bare tryg; det er
ikke saa nsie mellem Kunstnere!"
Men ikke var jeg tryg, og heller aldrig blev jeg det,
thi snart gik min førgelige Anelse i Opfyldelse. Wester
gren aabnede sit Theater; han spillede næsten daglig og
brugte huer Aften vor Slog, enten det saa skulde fore
stille Gade eller Stue, thi alt hvad han havde fortalt
om sine nye Dekorationer, var den storste Wester
grens Theater blev meget besogt, men ikke et Rundstykke
tilflpd vort Aktieselskab, og ikke en eneste Rolle sil jeg.
Jeg vrovede en Aften under en Forestilling, at trcenge
mig ind van Theatrct, og fik se Bagsiden af min Slog,
men jeg blev kastet vaa DMn, fom ikke henhørende til
„Kunstnerne;" jeg vrovede at trcenge mig ind i Salonen
og fik se Fremsiden af min Slog, men jeg blev kastet van
DFren, fordi jeg ikke havde betalt Villet. Ikke engang
en Fribillet sendte han os, den Vedrager. Man kan ikte
forestille sig, hvor jeg led. Aktieselskabet vilde enten have
sin Skog tilbage eller ogsaa sine Kavringer. Jeg formane
de ikke at stllffe hverken det ene eller det andet.
En Formiddag, efter at Skoletiden var Slut, stor
mede jeg i min Fortvivlelse til Westergrens Theater. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
