Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
end et Skoleeventyr. Noget nedslaaet ved Efterretnin
gen om, at han tidligt om Morgenen var reist med sin
Fader til Hovedstaden, men fast besluttet van ikke at uen
de tilbage did, tog jeg paanyt fat van Laudcveien, og jo
Iccngere jeg fjernede mig fra Stockholm, desto friere solte
jeg mig, fan at jeg næsten dandsede hele Veien fremad.
Pan denne Vis varede det ikke længe før jeg havde naaet
Alkistan, et i den Tid ligeledes meget bespgt Vertshus.
I nogen Afstand derfra, hMte jeg en straalende Sang
akkompagneret af Fiolin. Jeg gjenkjendte baade Sangen
og Fiolinen. Det var den snakaldte „Filikromen", den
Tids „blinde Kalle", meget mindre musikalsk end denne,
men meget mere original. Afskediget Soldat vandrede
han Landet rundt bande paa By og Bygd, hvor han
blandt andet besang Karl Johans Bedrifter. Just som
jeg da kom ind paa Gaarden til Vertshuset, sang han
sidste Vers af sin almindelige Vise:
„Karl Johan sku’ vi siilja i tateste led,
och vllan’ det bar til fanders, sa folja vi och med,
sor kling, kling, klingelcj
och trum, trum, trummelej, etc."
Filikromen var netop omgiven af sine Tilhørere og
Tilhørerinder, blandt hvilke sidste to Opvartningspiger fra
Vertshuset, den ene i lyserod, den anden ’i blaa Sommer
dragt, fine og samt med de i den Tid paa
alle Landsucrtshuse brugelige Nakkchuer af rigt pnljct
broderet SilketK, en urgammel Mode, som endnu for 15
Aar fiden var i Brug overalt paa Landet i Omegnen af
Stockholm. Den Lyscrpde, vakker, stadig smilende og nep
pe 18 Aar, Filikromen en Dram og et SmFrrebrpd;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
