Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
„Men naar Meningen er den, at Niniet itke stal ho"-
res, hvorfor skriver man da for Theatret paa rimede
Vers?" spurgte jeg helt enfoldigt.
Det bliver Skuespillerens Sag at udjevne alle Una
turligheder, være sig paa Vers eller i Prosa," forklarede
Berggren; „giv mig Bogen og lM paa mig!"
Berggren oplceste Monologen med sin unegtelig klare
og Fuede Stemme. Men hans Vestrcebelse for at bort
blande eller skjule Rimet, gjorde Foredraget mere tvun
gent end om han tydeligt havde udtalt samme, og jeg
har HM langt Drre Skuespillere end han tfjrne paa sam
me Klippe. En Sag maa vedblive at vare, hvad den
engang er, og at gjpre den anderledes, bliver altid en
Feil; — det er nu min Mening. Men som bekjendt har
man opfort denne Feil blandt et af de Maal, Skuespille
ren bpr ftge at naa.
„Men Klokken er over ni," ytrede Berggren, idet han
lagde fra sig Bogen; „jeg har Prpver paa nogle Scener
af „Hamlet". Jeg har en ny „Ophelia" at byde Publi
kum, en fader- og moderløs Pige, neppe sytten Aar; hun
har aldrig havt sin Fod paa Theatret, men hun ouer
gaar allerede alt, hvad jeg hidtil har seet i det Rollefag."
„Ah, det er vist den samme vakre, unge Pige, som
jeg mMe her paa Trappen, da jeg gik op til Hofsekretce
ren. Det er altsaa hende, der skal debutere fom Ophelia!"
„Ja."
Jeg fulgte med min Direktør til Theatret, hvor jeg
fandt hele Troppen samlet, og blev af Direktøren prcefen
teret for Huer ifcer. Det er muligt, at man stulde have
vist mig samme Onmærksomhed, som man pleier at vise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
