Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
„Himmel! hvem er det da?" udbred hun førstoekket og
drog sin Haand til sig.
„Lille Viktor," svarede jeg; „Viktor GkstrM."
„Er det Dem!" udbred hun harmfuld; „hvorledes
har De turdet vove —?"
„Hvad skulde jeg afbrud jeg; „De holdt jo
pa« at brcende op, og destoucerre regnede det ikke, som
dengang vi reiste sammen fra Karlstad til Kristinehamn."
„Trcenge Dem ind i min Ekvipage!" fortsatte hun
i samme Toneart.
„Ja, dennegang havde jeg destoværre ikke min egen,
som da vi sidst kjerte sammen," svarede jeg.
„Hvor er min Hat, min Hat!" rnabte hun atter; „hu
hvor det er koldt om Hovedet!"
„Deres Hat? Den ligger i Aske i Logen i fyrste
Etage, og den vakre Fjær med. Saa gaar det tilslut med
al Jordens Herlighed."
Derpaa fulgte en dyb Taushed, som varede lige indtil
Slæden standsede og dens udenifra aabnedes. Jeg
steg ud og hjalp min Dame at gjfire detsamme.
„Min Herre!" yttrede hun med Skjælven i Stemmen;
„jeg indser nok, at De har gjort mig en stor Tjeneste
taften og jeg takker Dem!"
Jeg bukkede uden at fvare, og dermed skiltes vi for
dengang.
XXXII.
De sorte Vrystsukkcre.
Jeg havde stiftet med en ung Extra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
