Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Derefter drak man min Skaal under et dundrende
Hurra. Bror Jean var en ypperlig Kupletsanger, men
fjelden havde jeg fundet ham bedre ved Stemme end ved
dette Tilfcrlde. nu indfaa jeg, hvor vanskeligt det
vilde være, at faa ham bort fra et Lag, som han saa al
deles tilhørte baade med Liv og Sjel, at han kunde syn
ge rent og klart, sijMt han ganske vist havde sviret og
drukket hele Tegnet rundt, uden at faa et eneste Mi
nuts Hvile.
„Jean," sagde jeg, „har Du glemt, at Du stal op
troede taften van Ny-Theatret, og at der blot er en Ti
mes Tid tilbage Voer ordentlig, idet
mindste for idag!"
Jean tog et nyt Glas og svarede:
„Det sags, att va jorden allt uinns genom ordning och flit.
D’ii’ puder, ty jag tror, att allting beror pa kredit.
Hur ginge det val med planeternas rader,
om inte de hade kredit hos Gud fader?
Ja, solen stllllr,
och vor jord kring den gar
pall tredit."
„Dig venter Guld og Hæder!" streg jeg ham ind i
Dret, thi der var enkelte Ryl, hvori han var uendelig be
gjærlig ester begge, og det isoer, naar han havde drukket
meget. Jean tMte et Glas til og svarede:
„Ma andre lefva af sitt guld,
fallera1
Men vi — vi lefva af var skuld,
trallera !"
Og dermed begyndte baade han og alle hans Kam
merater at dandse rundt om Bordet, som om de vare al
deles bindegale. Da det nu yltsaa ikke mere var til mind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
