Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Med et højt og langtrukkent Ha, ha—a—a!
fløj Skaden ind i den skumrende Skov. Ilde til
Mode samlede Henrik sine Sager sammen og
gik hjemad.
II.
En Maanedstid derefter sad Henrik igjen paa
Skrænten under Piletræerne, men han fiskede
ikke. Med Hovedet støttet mod begge Hænder
stirrede han ned i det mørke Vand. Hans Kinder
var blevne indfaldne. Som han sad der i Døs
og Drømme, glimtede atter den hvide, dejlige
Jomfruskikkelse frem dernede underVandskorpen.
Hun vinkede ham til sig:
»Alt, hvad deroppe gjør ondt og er slemt,
synker dybt til Bunds hos mig og er glemt,«
sang det sagte hen over Søen, og den Ensomme
lyttede dertil.
Da raslede det paany i Hængepilenes Grene,
men denne Gang var det ikke en ung rødkindet
Pige, der stod bagved ham, tvertimod en gammel
rynket, tandløs Kone. Paa Armen bar hun en
Kurv med Giftsvampe.
»Aa, er det Dig, Mo’er Brigitte?«
»Ja, saamænd er det mig, Sønneke, vist er
det mig. Jeg hørte langt inde i Skoven, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
