- Project Runeberg -  Tolv baumbachske Eventyr. I Efterligning /
28

(1899) [MARC] Author: Thor Lange With: Viggo Pedersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28

Den Mester var der virkelig noget ved. Han
klippede Haaret paa Bønderne rundt efter Randen
af en Porcelænspotte, satte Igler eller Blodkopper
og halede Folk de syge, somme Tider ogsaa de
sunde Tænder ud af Munden. Det var Stedets
Barber, og de Indfødte henvendte sig aldrig
anderledes til ham end med et høfligt: »Hr. Doktor!«

Samme Dag begyndte Frederik sin Læretid
med at hente 01 i Kroen til den strenge Mester.
Lidt efter lidt tilegnede han sig Færdighed i at
pidske Sæbeskum og aftrække Barberknive. Hans
Principal var nogenlunde fornøjet med ham; det
værste, der kunde siges paa Frederik, var
nemlig, at han i sin Fritid uafladelig gned paa
Violinen. Ikke just, at det egentlig lød værre end
de Brøl og Hvin, som Hr. Doktorens Patienter
plejede at udstøde, men Mester fik nu Penge for
de Hyl, han aftvang med sin Kunst, og om
Violinen klagede sig aldrig saa meget, gav den
ingenting for det alligevel. Derfor syntes Barberen,
at det var en brødløs Forretning.

Et Par Aar gik hen. Saa oprandt den Dag,
da Frederik skulde gjøre sit Svendestykke. Faldt
det ud til Mesters Tilfredshed, kunde han som
udlært Svend gaa paa Vandring ud i den vide
Verden og søge sin Lykke. Opgaven bestod i at
rage selve Hr. Doktoren, og det var ingen Spøg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:32:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/baumbachsk/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free