Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
♦
Først blev hun bange for cle to Ungersvende,
hun saae komme frem mellem Grenene, og vilde
stikke i Løb, men Prindsen bad hende vente lidt
og give ham en Slurk Vand at drikke. Saa
bukkede hun sig ned, øste af Kilden og rakte
Kongesønnen den kølige, fyldte Stenkrukke, og,
medens han drak i dybe Drag, listede hun sig
til at se paa hans unge, smukke Skikkelse. Han
takkede, gav Krukken tilbage og fløjtede ad
Hestene. Da han allerede sad i Stigbøjlerne,
bøjede han sig endnu en Gang ned til den blege
lille Pige og klappede hende med Haanden paa
Hovedet, idet han red videre.
Hun saae efter ham, til Rytterne vare blevne
borte bag Bøgestammerne. Saa satte hun sig
paa en Sten og stirrede ned i Vandet. Solen
steg højere og højere, dens Straalemagt sprængte
Tusinder af Knopper.
»Aa, gid jeg var en Nattergal!« sagde
Landsbypigen halvhøjt ved sig selv. »Jeg vilde lade mig
fange af ham og bringe hjem til hans Slot.«
»En Nattergal vilde Du være?« sagde
pludselig en Stemme, og foran Pigebarnet stod en
gammel, gammel Kone med rynket Ansigt og
med Armene støttede til en Krykke.
»Ja saa, Du vilde blive til en Nattergal?«
spurgte den Gamle endnu en Gang. »Det lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
