Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
»Luk op, I tre søde smaa Pigebørn,
luk op for en glad og fornøjelig Bjørn.
Maanen leer lystig bag Skovens Rand,
luk op for den livsglade Kildemand!«
»Saa!« sagde en af Kejsekronefrøknerne, »dér
er han igjen, det Utyske, den Klodsmajor! Det
er hans Moder, Mosekonen, som sender os ham
paa Halsen. Hun vil have ham gift for at vænne
ham til god Skik og Orden, og saa troer hun,
at hver af os maatte betragte det som en Ære
at faae hende til Svigermoder. Mange Tak
foldet Parti! Før jeg tager hendes Laban af Søn,
visner jeg hellere og gaaer i Frø.«
»Jeg ogsaa, jeg ogsaa!« samstemmede de to
andre unge Piger. Men Theodolinde sagde ikke
et Ord.
»Vi kommer alligevel til at slippe ham ind,«
mente den første; »ellers er han i Stand til at
springe op og dratte igjennem Taget lige ned i
Stuen til os.« Med en højst utilfreds Mine
lukkede hun Døren op , og Kildemanden styrtede ind.
Han var kjøn og frisk at se til, livlig med
unge, spillende Øjne, ganske vist lidt forpjusket
og med blanke Vanddraaber tindrende i Haaret,
men det syntes Theodolinde klædte ham
allerkjæreste.
Hvor muntert Kildemanden var kommet sprin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
