Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
og Udholdenhed klattre højt nok op til at finde
Stjerneblomsten Edelweiss eller lade Blikket strejfe
ind over den fortryllende Højslette hinsides
Kammen. Midt op af Sneen voxer store røde Roser
med Lysskin om Hovedet, og himmelblaa
Gen-tianklokker, fulde af hvide Perler. Derinde boer
kun Feer og Alfer; Mennesker vove sig sjeldent
derind af Frygt for de dybe Revner under
Sneskorpen, som sluge hver, der trænger sig frem
for at plukke Vidunderblomsterne eller jage efter
de store Stenbukke, som tumle sig i Spring over
Ismarken. Kun een Gang for mange Aar
tilbage lykkedes det en Jæger at skyde en Stenbuk.
Han krøb paa alle Fire efter den hen over Sneen
mellem de store Alferoser. Pludseligt dukkede
der en ung Pige med langt, lyst Haar op af
Blomsterne ved Siden af ham. »Bort, Hans, bort,«
raabte hun og gjorde Tegn med begge Hænder,
»tilbage, tilbage!« Men Hans ændsede hende
ikke, saa ivrigt luskede han efter Bukken; han
vinkede kun utaalmodigt ad hende og krøb videre.
Saa fløjtede hun, og Stenbukken sprang lige i
Favnen paa Jægeren. Han skjød, og den faldt.
Men ved Knaldet bristede den løse Sne sammen;
et Par Alen foran ham og hans Bytte aabnede
sig en sort, gabende Klipperift. Den unge Pige
pegede derpaa, smilede og forsvandt i Kløften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
