Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Hillemænd! Det kan man kalde at slaa Græs.
Hans tabte baade Næse og Mund ved at se derpaa,
og glemte helt sin Forskrækkelse. »Naa,« tænkte
han, »hun slaaer ellers bedre end de fleste Karle!«
Saa gav han sig selv til at meje, det rappeste
han havde lært. Han syntes dog ikke, at han
vilde staa tilbage for et Kvindfolk.
Men hvor stærke Tag han tog, og hvor lange
Skaal* lian slog, vinde med hende kunde lian
alligevel ikke. En halv Times Tid efter at de havde
begyndt, var hun allerede et godt Stykke forud
for ham henne tilhøjre helt nede ved Aaen.
Sveden haglede Hans ned over Panden,
saaledes arbejdede lian. Det var ogsaa den
allervarmeste Ettermiddagstid; Solen trak Vand, og
Smaafuglene havde pattet sig for Sommerheden
langt ind i de tætte, kølige Buske. Kun Myggene
var i godt Humør, de opførte deres lystige
Runddands.
Men rundt 0111 Keglen af Stauffenbjerget lagde
sig en Ring af sorte Skyer; Lutten blev stedse
mere lummer; det begyndte at tordne.
»Hejda!« raabte Hans til sin Hjælperske, der
stadigt arbejdede lige ufortrødent, »kast Du din
Le og løb op og gjem Dig under Lindetræerne
derhenne ved Korset, livis Du ikke vil have dit
BaumbachsUe Eventyr. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
