Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
»Ja, det vil jeg, og jeg skal være Dig baade
tro og lydig. Men det maa Du love mig,«
tilføjede hun, og der gled en Skygge over hendes
Ansigt. »Forband mig aldrig for det, som jeg
var, og løft heller ikke din Haand imod mig.
Det vilde blive Dig selv til Savn og mig til usigelig
Sorg og Skade.« —
»Jeg, løfte min Haand imod Dig!« lo Hans
og gav hende et Kys, saa at Aandedrættet
forgik hende. »Hvor falder Du paa det?« —
Brud og Brudgom vare de nu, men hvem
skulde vie dem ? Præsten var død, og i mange
Miles Omkreds var ikke et levende Menneske
at finde. Saa fulgtes de sammen ind i den
tomme Kirke og knælede for Alteret. De havde
hverken Brudepige, hverken Forlover eller Skaffer.
Kun stod der paa Alteret den hellige Jomfru
med Guldkronen paa sit udslagne Haar, og ved
Siden af hende, tilhøjre Erkeenglen Michael med
Sølvskjold og Flammesværd, tilvenstre Sankt
Georg i Brynje af skinnende Guld. Dem bad de
være Vidner og bøjede sig for Crucifixet øverst
oppe. Hans læste et Fadervor for Anna, og hun
læste med usikker, uvant Stemme et igjen for
ham. Derpaa trak de selv i Klokkerebet og
ringede for hinanden højt og længe, som ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
