Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
om Halsen!« Hun vendte sig om og løb efter
sin Mening samme Vej tilbage, som hun var
kommet, men jo stærkere hun løb, desto længere
kom hun ind i Skoven.
»Uhu,« raabte det med eet ud af et gammelt
Træ, og da Tulle saae sig forskrækket omkring,
opdagede hun en Ugle, der sad og rokkede frem
og tilbage og stirrede paa hende med store,
luende Øjne. »Uhu,« sagde Uglen, »det er dog et
dejligt Slør, Du der har siddende paa Hatten.
Giv mig strax Sløret, ellers river jeg alt Haaret
af D ig med mine skarpe Kløer!«
Tulle rystede som et Espeløv. Hun kastede
Sløret fra sig og løb videre, det bedste hun
havde lært. Men Uglen tog Sløret og hængte
det over Hovedet paa sig. Saa bildte den sig
ind, at den var en Slørugle.
Men den lille Pige flakkede om i Skoven
uden at finde Vej eller Sti. Alle Vegne slyngede
Trærødderne sig hen ad Jorden som brune Slanger,
og Brombærrankerne greb Tulle fat i Kjolen
med skarpe Torne. Da raslede det oppe i
Kronen af et Træ, og et rødt Egern kom smuttende
ned ad Stammen.
»Det gjør mig da ingen Fortræd,« tænkte den
Lille, men deri tog hun fejl. Egernet var ikke et
Haar bedre end Skaden og Uglen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
