Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Den høje Mand kom lige hen til Tulle og
blev staaende foran hende.
»Hvad græder Du for, min lile Pige?« spurgte
han saa venligt, at han strax vandt Tulles
Fortrolighed, og hun greb ham med begge Arme
fat om Knæet. Den gamle Mand klappede
hende paa Hovedet til Gjengjæld. Han havde
kun eet Øje; men det ene Øje lyste meget
klarere og mildere end begge to tilsammen hos
alle andre Mennesker. Den lille Æventyrerske
fortalte ham nu med grædende Taarer al den
Fortræd, de slemme Dyr havde gjort hende, om
hvor skrækkelig vred Karoline vilde blive.
»Det skal Du ikke bryde Dig noget om, mit
eget lille Liv,« trøstede den Gamle hende. »Den
Sag faa vi nok bragt i Orden igjen. Kan Du nu
fortælle mig, hvad din Fader hedder?«
»Han hedder Papa.«
»Naa, ja saa kjender jeg ham godt, og vi
skal sagtens finde hjem.« — Dermed bøjede han
Hovedet lien til Ravnen paa sin venstre Skulder.
»Flyv og hent Storken!« befalede han.
Ravnen fløj og forsvandt. Et Øjeblik efter
kom den tilbage med Storken.
Da Storken saae den gamle enøjede Mand
med den bredskyggede Hat, vidste den ikke, paa
livad Ren den skulde staa, af bare Underdanig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
