Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
»Det er noget, vi drømme,» indvendte Peter
og gned sine Øjne.
»Nej, nej, det er et rigtigt levende Æventyr,
og vi ere selv med deri.«
Men Træet voxede sig for stort til Stuen, det
løftede Loftet af og skjød Væggene til Side; det
blev til en liel Skov, og midt i Skoven stod
begge Drenge maabende af Forbavselse. Hans
kom forresten hurtigt til Fatning igjen.
»Løb bare, løb, inden Hr. Tamp seer det,«
raabte han og trak afsted med den modstræbende
Peter. Træerne i Trylleskoven aabnede sig foran
for Drengene og lukkede sig bagved for Læreren.
Og de rendte begge to, det bedste de havde lært.
Sollyset brød sig gjennem Gittertaget af Grene
og malede Tusinder af gyldne, dandsende
Solpletter hen over Mosset, men op af hver Solplet
spirede en Blomst, den ene mere forunderlig
end den anden. Spraglede Fugle, som kunde
tale, hoppede om mellem Kvistene og raabte:
»Løb Peter, løb Hans!« og et halvt Hundrede
Abekatte, som hang ned fra en Gren, den ene
ved Halen af den anden, dumpede med et Klask
ned paa Jorden, fordi den øverste af
Forskrækkelse gav slip, da en Fugl raabte »Tamp«.
Hæsblæsende naaede Drengene ud paa en aaben
Plet, hvor der var trygt og stille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
