Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
»Laban af Æsel, der falder i Søvn over dine
Lektier! jeg skal lette dig, din Lømmel!«
Da brast Fortryllelsen; Hans sad igjen ved
det blæktilsmurte Bord; foran ham laa Cornelius
Nepos og det tunge latinske Lexikon; ligeoverfor
sad Peter og skrev, saa det spruttede, men tæt,
ganske tæt op ad ham selv stod den strenge
Mentor og skulede uhyggeligt til ham paa tvers
tilvenstre ned under Brilleglassene.
Da Frihedens Time endelig slog og
Springfyrene havde slaaet sig ned med deres
Mellemmad ude i Ha\Ten under Hyldebusken, gav Hans
en udførlig Beskrivelse af sin Drøm tilbedste.
»Det var mærkeligt,« indrømmede Peter. »Jeg
drømte akkurat det samme. Blot endte Drømmen
ikke som din, noget Trylleslot fik jeg ikke at se.»
»Hvad saae Du da?«
»Jeg saae egentlig kun Guldtræet. Saasnart
Du paa din hvide Hest var redet din Vej efter
Prindsessen, klattrede jeg op i Træet og gav mig
til at plukke Guldblade; de faldt mig saa
behagelig tungt i Haanden som vægtige Dukater.
Men ligesom jeg skulde stikke en Nævfuld af
dem i Lommen, kom den fordømte Tamp farende
ind i Ryggen paa mig, og, vupti! der laa hele
Herligheden.«
»Peter!« udbrød Hans næstendels med Taarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
