Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
paa Fødder og Vinger blev udleveret til den
Fremmede, som Betaling for et Stykke blaat
Sirts med ildrøde Roser. Jeg blev sat paa Sti
og proppet med Melboller og andre Ting for at
udvikle mig til Fedegaas. Med Gysen lagde jeg
Mærke til, at min slanke Figur efterhaanden
helt blev ødelagt.«
Her gav Æslet sit Æresord paa aldrig
nogensinde at have seet en mere velskabt Gaas, og
med et taknemligt Blik til sin Ridder fortsatte
Adelheid:
»Jeg boede sammen med endel ældre
Personer, der gik den samme Kur igjennem som
jeg. Det var et temmelig dorsk Selskab, alligevel
gjorde det mig inderlig ondt for dem, da jeg en
Nat hørte dem skrige op i vilden Sky. Der var
sluppet en Maar ind til os; de andre var for
tunge og maatte bøde med Livet; jeg for min
Del havde Gratie nok til at flyve op over
Tremmerne i Folden. Saa slåp jeg lykkeligt og vel
bort fra dem, der vilde have gjort mig til
Spriiig-gaas. Nu vil jeg stræbe at friste Livet her som
Vildgaas, indtil Vinteren kommer, og jeg
muligvis kan blive forfremmet til Snegaas.«
Hermed drog hun et dybt Suk og tav.
»Min Skjæbne,« svarede hendes Ledsager,
»ligner i mangt og meget Eders, Jomfru Adelheid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
