Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
han lydde. „Fa’r, jeg hører det spille." Denne
lydde med; de hørte felespil, sommetider lagde rop
og vill støj sig over, men durende oppunder gikk
bestandigt vognrammel og hovslag; det var et
brudefølge, som vendte hjem fra kirke. „Kom hit,
gut," ropte faderen, og Arne hørte på tonen, at
han måtte springe. Faderen havde skyndsomt rejst
sig og gemte sig bak et stort tre; gutten efter;
— „ikke hit, men dit!" gutten bak en orekerr.
— Allerede bøjede vognrekken om
bjørkeskogen, de kom i rasende trav, hesterne var hvite av
skumm, fulle folk skrek og hujede; fader og søn
talte vogn for vogn, der var i alt fjorten. I den
første sat to spillemenn og brudeslåtten klang
gennem tørrvejret, en gut stod bakpå og kørte. Efter
kom en kronebrud, der sat høj og skinte i solen,
hun smilte og munnen drog sig til den ene side;
hos henne sat en blåklædd mann med et blidt
ansigt. Følget kom efter, mennene sat i kvinnemes
fang, bakpå sat smågutter, fulle folk kørte seks
på en hest, køkemesteren kom i sidste vogn og
holdt et brennevinsanker i fanget. De drog forbi
med rop og sang, far framstupes nedad bakken;
felespillet, skriket, vognramlen stod oppefter dem
i tåken, luftdraget bar et enkelt skrik opp, snart
bare dumpe dur, og så intet. Nils stod ennu
ubevegelig; det ruslede bak ham, han vendte sig, det
var gutten, som krøp frem.
„Hvem. var det, fa’r?" Men gutten skvatt litt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
