Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
som gerne vilde tale med ham, især da de også
hugsede ham fra gutten av. Men Arne var rædd
alle, han ikke kente, og tenkte ondt om dem, mest
fordi han trodde, at de tenkte ondt om ham.
Ved siden av ham på alt markarbejde gikk en
middelaldrende mann, Opplands-Knut kaliet, og han
havde for vis stundimellem at synge; men det Yar
alltid den samme vise. Da dette var gått så et
par måneder, syntes Arne han måtte spørge ham,
om han ikke kunne flere. „Nej," svarte mannen.
Så gikk nogle dager hen, og atter en gang
mannen sang sin vise spurte Arne: „hvorledes hendte
det, at du lærte denne ene?" — „Å; - det kom
sig således," sagde mannen.
Likefra ham gikk Arne inn; men der sat
moderen og gret, hvad han ikke havde sett siden
faderen var død. Han lot som lagde lian ikke merke
dertil og gikk mot døren igen; men han følte
moderen se tungt efter sig og måtte stanse. — „Hvad
græter du for, mo’r?" — En stund var hans ord
den eneste lyd i stuen, og derfor spurte de sig
selv opp igen så ofte, at han følte de ikke var
sagt mildt nokk. Ilan forsøkte engang til: „hvacl
græter du for, mo’r?"
„Å, jeg vet ikke så rigtigt;" men nu gret
hun mere. Han stod lenge, måtte da sige
så modigt han kunne: „der er noget du
græter for." Atter blev det stilt. Han følte sig
meget skyldig, skønt hun intet havde sagt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
