Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
jeg lagde det hen til de andre. Nu gikk jeg
i angst hverr dag både for dem, som var i
kisten og for at der skulde komme noget nytt. Hvert
menneske, som drog til gårds, var jeg rædd; sat
vi hegge inne og det tok i døren, så skalv jeg, ti
det kunne jo vere brev, og da fikk han det! Når
han var i bygden,- gikk jeg hjemme og tenkte at
nu får han kannske brev derute, og i det står
onidem, som er komne før! Når han vendte hjem,
så jeg på ansigtet langt borte, og Herregud hvor
glad jeg var, når han smilte, for da havde han
intet fått! Han var bleven så vakker også nu,
likesom fa’r sin, men mere lyslett og blid. Og så
havde han slikt et mål til at synge med; når han
sat ute i døren i kveldsolen, sang opp imot åsen
og lydde efter svar, da kente jeg på mig, at misse
ham kunne jeg aldrig! — Bare jeg så ham,
eller jeg visste han var der etsteds omkring, og
han var nogenlunde glad at se til, og han bare
kunne give mig et ord engang imellem, så
ønskede jeg mig ikke mere her på jorden, og jeg
vilde ikke at nogen tåre skulde vere ugråtet. —
Men nettopp som det syntes han bedre
trivdes og likede sig bedre blandt folk, kom her bud
fra poståpneriet, at nu var det fjerde brevet
kommet og i det var der to hundrede daler! — Jeg
tenkte jeg havde siget ned, der jeg stod: hvad skulde
jeg nu gøre? Brevet kunne jeg vel alletider få avvejen
men pengerne? Jeg fikk ikke sove i flere nætter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
