Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 36 -
«Du er meget søt du også,» sa hun og klappet
mig. Hun var fomøid med far og sønn. Det
hadde hun jo også grunn til for mitt vedkom*
mende. Hun hadde overvært min vellykkede
debut som skuespiller.
I disse tider kom der ofte underlige menne*
sker til Aulestad. De søkte far for å «meddele
sig». De forstyrret ham ofte; men han var tål*
modig.
Vennene fra Christiania, de som var førende
i frisinn også i det religiøse, søkte ikke far i
denne tid, hvor hans religion stod i blomstring
med dogmer og annet tilbehør.
Men professor Ernst Sars kom allikevel op
en sommer, jeg husker ikke når, bare at det
var i den tid hvor far ennu holdt sammen med
vennene på høiskolen. Far og Sars kom natur*
ligvis også inn på det religiøse og var høist
uenige. Med bergensk sarkasme og godt humør
sa Sars en dag til mor:
«Han er langt borte for tiden, Bjørnson; men
han kommer nok til oss en dag, hvis vi bare
venter med kristelig tålmodighet.»
Og Sarsenes lyseste latter gav hans vakre
ansikt en egen fortryllelse, som de hadde alle
fru Sars’s barn. Arv efter henne. Selv Ossian,
professoren, som til daglig så ut som om han
lette efter smådyr på havsens bunn, blev til et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
