Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 163 -
«Du er altfor ubarmhjertig,» sa far ofte. Men
le måtte han. Og som de kunde det sammen 1
Det var verd å høre på. Også det de to lo av.
Kielland yret av morsomme replikker, og den
eftermiddagen jeg begynte å fortelle om under
løvet — med det blånende franske landskap
rundt oss — den eftermiddagen var Kielland
på krigssti. Det var K. Knudsens ortografi
og fars forhold til den han tok fatt i.
«Det var en ubegribelig idé av dig, Bjørnson,
å komme skrevende med K. Knudsens rettskriv*
ning. Ditt eget elskelige og forholdsvis nokså
beskjedne jeg, det skriver du Gud hjelpe mig
med æ. J æ g. Du tvinger formelig folket til
å se dig slig. Hær kommer jæg! Var du
slig kunde man jo ikke overkomme å omgåes
med dig. Iallfall ikke jeg, som er så lidet skre*
vende av mig. Både åndelig og legemlig. Du
heller ikke. For du er en greker i din holdning
og i dine plastiske bevegelser. Du undskylder,
at jeg jager skamrødmen op i dine kinner ved
å smigre din person som jeg gjør. Men at ikke
du som er en mann fylt med musikk, kan høre
at K. K. skrider ivei som et brægende får? Jeg
ved ikke om det er til å le eller grede av. For
her kommer ingen jæg. Her kommer D u, og
da er det fint folk som er ude og går. Det er
akkurat som om en mann som er finpudsendes
av sig, vilde vise sig i ufjelgede vadmelsbukser
og med flekkete vest, så en måtte tro han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
