Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
søn, ætbaaren til Norriges kongestol!" ■
Det kommer da an paa hvem der har ret."
Igrunden gik det Bjørnson, som det gik
en anden av hans helter, Olav den hellige,
som aldrig fik den hyldest, som tilkom ham,
før hans lik laa utstrakt paa Stiklestadsletten.
Men da faldt der skjæ! fra alle øine, ogsaa
de allersidste, som aldrig hadde set ham elier
villet se ham. — Da det orlogsskib, som
forte Bjørnsons lik fra det fremmede, passerte
den sidste pynt i Kristaniafjorden, og hans
hjemkomst — i fuld forstaaeise av hans
betydning fra Akershus blev hilset med
kongesalutens en og tyve skud, - da var
der kun én følelse i det norske folk.
Hans likfærd blev en uforglemmelig
oplevelse. Jeg tænker ikke saa meget paa den
officielle hyldest, som var arrangeret i
Trefol-dighetskirken, hvor alt var ordnet efter
statskalenderen og alle de, som hadde staat
Bjørnsons gjerning nærmest, var sat i
skamme-kroken, — heller ikke paa de mere eller
mindre vellykkede veltalenhetsstykker,
hvormed berømte mænd sa ham det sidste farvel,
nei jeg tænker paa det uforglemmelige
øieblik, da kirkens dør blev aapnet, og kisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
