Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
været saa lykkelige at leve samtidig med
ham, har vel alle vore minder om stunder,
hvor vi har latt os omsuse av hans sterke
aand og motstandsløst har overgit os i hans
myndighets vold.
Jeg vil fremkalde et enkelt av dem. Det
er en og tredive aar siden; men jeg husker
det som det var igaar.
Det var i 1879. Arbeidersamfundets sal
kunde ikke rumme mere end en brøkdel av
de menneskemasser som strømmet til for at
være med paa det store flagmøte; de som
ikke kom ind, kunde likevel ikke bekvemme
sig til at gaa hjem, men blev staaende tvers
over hele Torvgaten i haab om at ord skulde
falde ut til dem gjennem de aapne vinduer.
Oppe i salen var der stof til en
eksplosion, tætpakket stod venner og fiender,
der de engang var kommet; ingen kunde
flytte sig.
Først talte Vullum; vi talte høit med
hverandre, vi hørte ikke, vi pep ikke, - - vi
gad ikke. Stort bedre gik det ikke Sars; det
var ikke derfor vi var kommet. Vi var
kommet for at høre Bjørnson, for at tiljuble
ham, eller for at pipe ham ut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
