Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den klaroiede Læser vil rimeligviis mellem mine Arbeider
opdage en større eller mindre indbyrdes Forskjellighed saaveli
Anskuelser somi Form. Som Ungdomsarbeider maa de nødvendig
bære Spor af en vis Udviklingsgang i og med Tiden; for lettere
at undersøge dens Indflydelse paa dem, ere deres Fødselsaar angivne.
De tilføiede Anmarkninger har jeg anseer nødvendige deels
til Forklaring af visse Udtryk, der ellers vilde være adskilligeLaesere
· uforstaaelige, og deels til Jndskjarpelse af en eller anden mindre
paaagtet Sandhed. Hvad de fremmede Udtryk angaar, da maa
jeg desværre bekjende, at jeg enstund ikke var klogere end at spaekke
mine Vers med Ord fra alle Verdens Kanter, retsom om vort
rige, kraftigeModersmaaL der »klinger«dybt og hjemligt som den
klareOr iSkogen,« trængte til en saadan Flitter af laante Fjaere.
Siden, da det er bleven mig klart, at kun det folkelige Sprog
formaar at være Aandens levende Tolk, har jeg derimod efter
Evne søgt at give det Vildfremmede en god Dag, og i mine seneste
Smaakvad er det derfor kun Hentydningerne til og Billederne fra
Norges Oldtid, der trænge til at oplyses. Saavidt var det
kommet med Notdens Folk, at de ikke alene ganske havde glemt
deres eget naturlige Billedsprog, der i Gude- og Heltealderen
levede paa Læberne; men selv Skjaldene, Aandens Mær.kesmænd,
foretrak den græske Billeddragt for den nordiste, skjønt denne var
langt anderledes passende for Nordens dybe Alvor. Nu er det
vistnok meget anderledes, siden Danmarks udødeligeMesterskjalde,
Ohlenschlkiger og Grundtvig, have manet Nordiskheden op
af Graven; men den største Deel af det norske Folk er dog endnu
ubekjendt med de deilige Gudesagn og deres dybe Betydning, og
for at hjælpe denne folkelige Oplysning omend kun »et Hanefjed«
fremad ere mine »Anmærkninger« fornemmelig skrevne.
I Haab om, at idetmindste enkelte af Samlingens Smaakvad
ville findes læseværdige, gjør jeg Regning paa, at en skaansom
Bedømmelse vederfares disse 1·lngdvmsarbeider, der fremtræde under
Navne af norske Bondeblomster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
