Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Religiøse Digte - Pintsefesten (1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jorden zitred astcedseh og Klipperne revnedz men Eders «
» Hjærter knustes dog ei,— bæved vel neppe engang.
Endelig brast da detHjærte, hvis hellige, himmelske Pulsslag
Var en Forargelfesrost i Eders verdslige Sind;
Og ved den Død, J selv med uretfærdige Hænder
Havde styrtet ham i, jubled J høit om Triumf.
Legemet lagdes i Graven med brustne Øine, med Kinder
» Blege som Linet, hvori han blev omhyggelig svøbt,
Og med et Hjerrte forblodt og afSpydets Od gjennem-
boret, —
Lagdes i Graven men dog — ikke for der at forgaa.’
Nei, den dobbelte Død, Fordærvelsens givtige Bundfald,
Der ligger tærende ved Livets inderste Rod,
Kunde ei skade ham, den Guddommens hellige Afglandsz
Døden er Synderes Sold, ikke den Helliges Lod. ,
· Thi de dræbende Smerter, der skilte hans Legem fra Sj·elen,
Led han i Synderes Sted, bar han frivillig for os;
Menneskeslægtens utallige, himmelfortornende Feiltrin
— Baade i Gjerning og Ord, baade i Tanke og Daad —-
Tog han paa sig, blev en Synder skyldig til Døden og
Graven,
Og kun derfor han gik ogsaa til Dødsrigets Egn. . f
Men da hans hellige Offer gjorde for Synderne fyldest,«
Mægted ei Helvedes Baand længer at holde ham fast. !
Trods Eders hele selvkloge, himmeltrodsende Adscerd«
Trods den talrige Vagt om hans forseiglede Grav,
Sprængte han Afgrundens Lænker, lynslog Vogternes
· Skare,
Opstod den tredie Dag, alt som han før havde sagt,
Visende sig som Livets og Dødens almægtige Herre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
