Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturpoesi - Naturskjønhed (1847) - Sommernatten (1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
En Gudsengels Taare! —-
O, smiil ogsaa faa,
J Himmelens Dugperler smaa;
Naar engang jeg lægges paa Baare!
Sommernatten.
cPaa en Bjergtind ved Havet.)
Himlens Dronning i sin gyldne Dragt
Har for denne Dag sit Farvel sagt
Til de dybe, bjergomkrandste Dale.
Men, lig Skjoldets blodbestcenkte Rand,
End den over Havets speilblaa Bund
Sees her fra Fjeldets høie Sale.
Oceanets (59) grønne Bølgeskjød
Hift som Luften deilig purpurrod
Farvel er af Aftenfolens Lue.
Dog, hvor skjøn end er dens Farvepragt,
Mistethar dens Straalevceld sin Magt, —-
Snart den og forlader Himlens Bue.
Hurtig ned mod Horizontens (60) Rand
Sænker Solen sig; — paa Havets Vand
Lig en blodrod Skive alt den stander.
Og den fynker immer meer og meer,
Saa dens Flammeglorie man seer ·
’ Efterhaanden sig med Havet blande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
