Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturpoesi - En klar Høstmorgen (1846) - Nyn om Høsten (1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136«
Saa er for mig og Uskyldstiden svunden,
Den Skyggelignelse af Edens Land;
Og Himmelfmilet nu i Morgenstunden
Af hiin et Billed Vel fremkalde kan,
Men ikke før er Barndomsdrommen funden,
For brat den flyr fra Hjærtet·s golde Strand.
O, derfor bliv, du bimmelklare Morgen,
Forsvind ei, skle dig ei bag Skyer graa!
Thi naar du flygter, truer atter Sorgen,
Men bliver-du, er Livets Himmel blaa; -
Din Glands henpeger jo paa Engleborgen, ’
Hvor Paradisets Glæde er at faae.
Bevift mig ofte med din svale Vinge,
Du milde Luftning ifra Østerkantl
Hvert Uskyldsminde, omend nok saa ringe,
J Paradis og Barndomshjem du fandt,
Du flittig til mit matte Hjcerte bringe!
Jndaand min Barm et Glimt af, hvad der svandtl
Nyn om Høsten.
Se, Himmelen blaa
Den vorder graa!
Thi Sommerens Time er ommez
Med varslende Røst
Den blege Høst
Hoitidelig tolker sin Komme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
