Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Menneskeaanden (1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Den forhen saa klare Samvittighedsso
Blev graa af Affekternes Bølger;
Bedrovelse fødes, og Glæderne do,
Og Angst under Smilet sig -dølger.
Guds Billed blev dunkelt i Hjærternes Speil,
Uskyldighedsstanden var borte-,
Og tusinde Synder og Lyster og Feil
Løb ud gjennem Hjeerternes Porte.
Og Menneskets Villie —— den holstemte Stræng,
Der gjengao de liflige Toner,
Som sufte i Edens fortryllende Eng
Fra Jehoyas himmelske Zoner —- (67)
Den slapned, da Aanden selvstændig og fri
Sig daarlig fra Herren bortvendtez
Nu toned ei mere hiin Liysmelodi,
Som Sjelen til Handling optændte.
Thi Uskyld og Frihed sit Banesaar fik-,
Da Lydighedsbaandet oplostesz
Ved Skyggen af Frihed, fom ikke forgif,
Kan Aanden kun daarlig forlystes.
Kun Herrens forbarmende, kraftige Haand
Den flasppede Villie kan stemme;
Kun han kan gjenfode den halvdode Aand
Til Frihed og Fred at fornemme.
Vel svandt ei aldeles dens Guddomsnatur,
Ei ganske dens himmelske Luez ,
Med staekkede Vinger fra Jordklodens Buur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
