Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Mindeblomster - 3. Ved en Vens Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
3. Ved enVens Død
den iode April 1848·.
Rind,. min bæVen·de Taare, at Øiet atter kan fyldes,
Og at min blegnede Kind rigelig veedes med Graadl
Rind, mine dryppendeTaarer,Jb"live dog aldrig formange,
Først naar J strømme tilgavns, lettes min trykkende Sorg!
Tungt slaar Hjærtet i Varmen, mit Jndre smelter af
Vemod, —
Ak, min fortroligste Ven sank i den baelmorke Grav!
Ak, jeg mistede ham, der bedst blandt Alle, jeg kjendte,
Fatted min-Aand og dens Kaar, tænkte og følte som jeg!
Toner skal tolke mit Tab, og min bedste Mindesang vies
Ham; — min bedste? o, nei, den skal gjemmes endnu,
Gjemmes og ofres min Moder, naar engang hun blegner
i Døden; —-
Dog, saa godt jeg formaar, vier min Ven jeg et Kvad.
—- ———! da hist som Mseddiseiple vi første Gang mødtes,
Begge vi vandrede i Ungdommens feireste Vaar.
Da var du munter og frist som en livsglad, Vaagnende
· · "Sangfugl,
Ynglingens smilende Haab luede høit i din Barm,
Bleg var vistnok din Kind; men tidt de rødeste Roser
Visne før Lilienz og du tiltog jo siden i Kraft.
—MensdensDodens vældige Engel, der soceoer paa Vinger
Gustne, blege og graa uafladelig om
Blandt de mylrende Skarer paa Jorden, ——— Ingen han
skaanerz
Baade Gammel og Ung dor ved hans givtige Pust.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
