Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Mindeblomster - 3. Ved en Vens Død - 4. Henrik Wergelands Minde (1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Og hvor Aandernes Skarer med stigende Undren betragte
Stjerneskrivten i Guds opslagne Evighedsbog
Men ved den Grav, hvor dit Støv er gjemt til Opstandel-
sens Morgen,
Vil dine elskede Smaa mindes med Kjærlighed dig;
Maaske og enkelte Taarer som Vaardugg de dryppe paa
. Høien,
Hvordine smuldrede Been atter skal reise sig op.
Og naar mitHj»ærtebetvnges af Sorg og vemodige Længsler,
Da, min fortroligfte Ben, iler«j»eg hen til din Grav.
Der vil jeg sukke og græde og lytte, og da skal mit Indre
Mærke din frigjorte Aands milde, husvalende Vift;
Da skal mit Savn vorde lindret, og Hjærtetklarligen føle,
«At for evig ei brast Venskabets dobbelte Baand,
Men at engang oprinder Gjensynets salige Time,
Haabet opfyldes, og Ven atter forenes med Ven.
Zi. Hinrik Wergelands Minde.
Til dit Minde;
Du Norriges hensovne Storskjald,
Jeg vover-at gribe i Strængen —
For i uhyklede Toner ’ -
Hoit at besynge
iDit Liv og din Færd,
Skildre dit Værd;
Ja, jeg vil binde
» En Vaarkrands af Sandhedens evige Blommer
Og om din Bauta den slynge!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
