Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Lazarus’s Svanesang (1848)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213 »
Her gives der tusinde Sorger og Savn:
Snart isnende Kulde og Mørke,
Snart Taager, der skjule den sikre Havn,
Snart brændende Hede og Tørke.
Dog har jeg det bedre end mangen Rig,
Som Vellystens Bægere tømme;
Thi daglig min Fader meddeler mig
Af Himmelens Naadestromme.
J Paradifet er Alting saa skjønt,
Der fprudle levende Kilder,
Der dufter det yndigste Eviggront,
De deiligste Roser og Lilier.
Der bliver jeg fri mine Hjærtefaar,
Og Aanden forlost fra sin Byrde;
Det svage, det arme forvildede Faar
Ei glemmer den trofaste Hyrde.
Der gjøres ei Forskjel paa Stand eller Rangz
Der blomstrer den evige Glæde; "
Og der skal ei Fattigdom, Sygdom og Trang
Med Taarer mig Kinderne veede.
Der stille-S fuldkommen mit dybe Savn,
Der svales min brændende Længsel;
Der finder Aanden en Fredens Havn
For al sin Uro og Længsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
