Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Lazarus’s Svanesang (1848)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Snart maaske sig nærmer den sidste Nat,
Da falder min jordiske Hytte;
Men Aanden sig hæver mod Skyen saa brat
For salig til Gladhjemiat flytte.
Snart maaske sig nærmer den sidste Nat,
Da kysser mig Søvnens Broder,
J Gravouggen Legemet nedsynler mat
At savnes ass Jorden, vor Moder.
Den Seng er ei fager, thi Muld er dens Dann, ——·
Kun Orme den høit kan beromme. !
Dog tror jeg sorvist, den er stille og luun ’
Med smilende Syner og Drømme
Thi Astenstjernen, mig følger i Grav,
Er Morgenstjerne tillige.
Naar Venligt den svinger sin Tryllestao,s’
Skal Gravmulmet atter bortvige.
Hvad! blændes mit Øie, forvirres mit Syn? ,
Mon vaagen i Drømme jeg sværmer? —-
O, Jld i mit Hjcerte, o Flammer og Lyn!
—- Alt Afskedens Time sig nærmer.
Nu vandrer jeg hen til Abrahams Skjød-,
Den evige Sabbathshvile,
Hvor tusindfold yndig og morgenrod
Guds Herligheds Fylde skal smile.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
