Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Spidsborger-Kritik (1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24»8—
- , ,. Spidsborger-Kritik.
Hvori bestaar den Kunst at kunne digte? —
At tvinge Hjernespind i"Riim og Vers
Og, snart for Alvor, snart igjen for Skjerts,
At lade punktlig Sandhed ud af Sigte;
At bruge store Ord og gjøre Vind,
Fordreie, overd-rive," smigre, pralez
At lade Dyr-og Græs og Blomster tale;
At skrive Alt, som strax det falder ind.
At endevende hver en logifk Sætning
Og rive den itu paa Langs og Tværs,
Ja, ret med Flid at gjøre dunkle Vers,
Saa Meningen maa søges gjennem Gjerning;
At føre et vidtløftigt, kjedsomt Snak ·
Om »Roserne paa Kind,« om »varme Hjærter,—«
Om »dvbe Længsler,« ,,Elskov,« »haarde Smerter,«
Og saa en Heer af »Ve« og »O« og »Akz«
At sammcnblandc Art i brogct Vkimmel
Og tale halv forvirret, hid og did
Om »Liv og Død,« om »Evighed og Tid,«
Om »Aander,«s»Elemenker,« »Jord og Himmelz«
At fantasere, sværme for en Dunst, ·
Som Navn man giver af det Jdeelle, (93)
Men altid kaste Brag paa det Reelle,
— Se, det er jo en Digters »skjønne Kunstl«
Som Kunsten selv saa og dens Værd og Nytte.
Hvad gavner den, hvad duer den vel til?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
