Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Til en Ven (1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Langt meer endseg du føler dybt og grant,
At det er Støv, hvad Verden har og giver,
Men at, hvad Aanden allermeest opliver,
Er ene det, som Verden kalder Tant; ·
At Lys bor staa med Varme i Forening,
Skjont alt Slags Liv, og ædel Hjcerteglodem
Om dunkelt og, er mere værdt end Dodenz
Og at Forstand paa Livets dybe Mening ·
· · Maa stedse søges iTheologien ··
Og i»Historie»n og Poesien. (95)
Ja, dette er Trekloveret, hvoraf
Vi begge eentes om at ville plukke;
Og fremforalt vi villigen oplukke’
Hvert Kammer, fyldt med Aandens ægte Rav,
Som »chempeaandens«» store Talsmandlj gav
Os Nøglen til trods «Seklers Laas og Lukkez
Ja, ogsaa ’disse Blade- maatte sukke
Til ham om Hjælp sra Skolestovets Grav. ———
Jeg ønsker, du vil denne Bog modtage
Som et Erindringstegn, et simpelt Minde
Om vort tilbragte Samlivs svundne Dage,
Og haaber, at om hidtil Venskabsflammen
Ei blussed fyrig nok, den sikkert binde
Vil stedse mere vore Hj»certer sammen.
Sk) »Nordens Profet,« N. F. S. Grundtvig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
