Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Tilbageblik (1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Jeg kjendte kun Freden
Saa sod som herneden
Kun Barnet den tager i Favn.
Jeg veed det, i Kraftaf den hellige Daab
J barnlige Hjærte der ulmed
En levende Tro og et smilende Haab,
Der alle Smaasorgerne dulmed.
Hvor vorblodt var Sind-et, hvor smeltende ømt,
Men og hvor naturligt og fremmed for Skrvmtl
Saa deilige Dage
Ei vende tilbage
Som Barnet har-eiet og drømt.
Med tindrende Øine·jeg skuede glad
De »Stjerner saa vakre og blanke,«
Mens han, som deroppe i Himmerig ,,sad,«
Mig sodelig svæved i Tanke.
Naar Modgange gjorde paa Glæderne Brudd-
Til ,,Himmelens Herre og Jordens Gud«
Mit Hjcerte sig vendte, »
Og Tak jeg ham sendte,
Som kjærligt mig friede ud.
Jeg vidste, til Muldvorder Menneskets Been,
Selv Navnet maa ofte forsvinde;
Jeg skar det i Træer, jeg grov det i Steen,
Udødelig vilde jeg mindes.
Men dunkelt det slog mig, at Navn uden Daad
Kun vorder til Latter, thi fatted jeg Raad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
