- Project Runeberg -  Norske Bondeblomster : poetiske Forsøg /
299

(1851) [MARC] Author: Ole Vig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oplysende Anmærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

299 «

betegner da idethele Sagaskrivningen, der ierden’ fornem-
melig paa Jisland» dreves paa Kjæmpeviis.

40) Behoves der Beviser for vore Forfadres lristelige Iver og
Nordens daadrigeKjæmpeaand, kunne vi blot kaste Øiet paa
devidunderlig store og vældige Kirkebhgninger fra hiin Tid-

41) Jetter, Hrimthusser eller Frostkjcemper, vare kloge, arrige
Fjender af Guder og ædle Mennesker, og afbilde deels-« de
forstyrrende Kræfter i Naturen, deels alt det Dhriske og
Djævelske, som under Klogskabs og Skjonheds Navngjor sig
gjældende i Menneskelivet

42) Fimbulvinter kaldtes den treaarglangeVinter med ideligt
Snefog, Storm, Torden og Jordskjalo som skulde gaa foran
Nagnaroke; i folkelig Henseende kan ellers enhver ,,Split-
Tid, Sppd- Tid og Sværd- Tid, « hvori Magten er Ret og

· Egennytten Klogskab, kaldes saaledes.

43)Noid·eng· Kjæmpeaand kalder man den Aand, som her

i Norden fordum virkede Kjæinpeværker, sand Stordaad, ikke

blot glimrende men ogsaa gavnlig, og som kun er overgaaer

af Kristendomiiiens Kjæmpeaand, der alene ved Or-
dets Kraft vidunderlig indtog selve Nomerriget

»Oldtidens Guld» er ligesom »Brages guldstrængede Harpe«

og ,.Odins Runer« Navne paa alt det Herlige, Oldtiden

eiede, og som nu burde opsanlkes af Glemselens Grav til

· Næring og th for Folkelivet ’

45) Akkord eller Harmoni er en Samklang af forskjellige
Toner

46) Flor a, Østerlændernes Navn paa Blomster-nes Gudinde.

47) Æolus var hos Grækerne Vindens Gud; Æolsharpe
er altsaa en Harve, hvor Strænge-tie bevæges ved Vinden,
beromt for sine deilige, blode Toner.

48) Zefpr kaldte Grækerne Shdvestvinden, mild og behagelig.

49) Celle, et lidet Kammer i et Fængsel eller et Munkehuur.

50) Azur er en himmelblaa Farve

51) Hymne kaldes ogsaa en Lovsang

52) Dome d. e. Domkirke.

53) Nektar og Anibrosia var efter Østerlændernes« Forestilling
Gudernes ubeskrivelig liflige Drik og Spise.

44

»-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:16:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bblomster/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free