Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEYSER
17
lige kilder til og rukket at gi en samlet fuldstændig
fremstilling av sit folks uavhængighetstid; ingen
kan derfor vite om lian ikke, ifald han hadde faat
leve op til støvets alder, ogsaa vilde følt sig ialfald
forpligtet til at fortsætte sit rydningsarbeide ned
igjennem dansketiden. Men med begeistring for
selve emnet var han i saa fald ikke gaat løs paa
arbeidet. Derom vidner noksom den aandsforlatte
grundtone som slaar os i møte fra sidste bind av
hans egentlige hovedverk, hvor han behandler
Kalmar-unionens forberedelse. Og i en bladartikel
fra 1853 linder vi følgende selvbekjendelse, som
ikke er til at ta feil av: «Vi føler selv svært nok
det store gap i vor historie fra 1537 til 1814, og
da vi ei kan tænke os at utfylde det, søker vi i det
mindste saa meget som mulig at frede om vor
ældre historie og hringe den ret levende for vor
bevissthet.»
Sansen for at læse gammelnorske sagaer var
vaaknet hos Munch allerede mens han sat i
mesterlektien paa Skiens lille skole. Ved universitetet
traf det sig saa heldig, at just i samme semester
som han blev indskrevet som student, tiltraadte
en ny docent, hos hvem han kunde faa grundig
veiledning i sagalæsning — den 7 aar ældre Rudolf
Keyser, som like i forveien var kommet hjem fra
et to aars ophold paa Island. Som allerede
nogenlunde bevandret i faget blev den unge Munch
indbudt til at læse privat med docenten. Slik
knyttedes det venskap som i en mandsalder vedblev
at være grundvolden for norsk nationalforskning.
Student Munch fik tillike Keysers private
veiledning i at tolke de gamle lovtekster, som paa en
enkelt undtagelse nær endnu kun forelaa i tilfældig
erhvervede avskrifter; Bergens gamle bylov blev i
1829 utgit av professoren i økonomi, den alsidig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
