Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANER OG SVEAR NORSKE
47
lande for der at samle bytte. Slik bedrift ansaaes
dengang for hæderlig. Efterhaanden fik de
forskjellige stammer av nordmænd særegne navne.
De som erobret Danmark, blev av de undertvungne
indbyggere kaldt daner eller herrer; derav navnet
Danmark, forhen kaldtes landet med nabokysterne
Gotland eller Gotesletten og inddeltes i
Reidgot-land (det faste land) og Øygotland (øene). De der
nedsatte sig østligst i halvøen kaldtes allerede fra
ældre tider, uvisst hvorfor, sviar eller svear: derav
navnet Svearike eller Sverige. I Norge derimot
bibeholdtes navnet «nordmænd». Østenfor
Østersjøen kaldtes de varæger og kjæmpet mot slaviske
folk, som der bodde iblandt dem. Nordmændene
talte det gamle norske sprog, omtrent det samme
der nu tales paa Island, og meget likt mange av
vore almuemundarter. Det vedlikeholdt sig
uforandret i Norge, hvor ingen foregaaende beboere
var; danerne derimot begyndte tidlig at blande
sproget med det beslegtede gotiske, der taltes av
de undertvungne: derav opkom tilsidst det nyere
danske. Med svearne gik det omtrent likedan.
.....Ogsaa i Tyskland skal enkelte stammer
av nordmænd ha hersket, men hvad der om dem
fortælles er kun dunkle sagn. Fornemmelig
omtales en Kong Sigurd ved Rhinen av
Volsunge-ætten o. s. v. Om Sigurd Fofnersbane haves en
mængde sagn og digte; han ansaaes som Nordens
fornemste helt, ja næsten som en halvgud.»
Dette var den lære som skulde indprentes norske
skolegutter! Hverken Munch eller Keyser synes
at ha tilkjendt sin forgjænger, lofotværingen Gerh.
Schøning æren for ialfald at ha trukket op
hovedlinjerne for denne deres lære: nordmændenes
indvandring nordenom Botnhavet til Helgeland og
Trøndelagen. Ved Keysers bundlærde avhandling
4 — P. A. Munch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
