Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
ØKONOMI
Folkekalender», bl. a. «Om vore Forfædres ældste
Tidsregning», om at holde de nationale døpenavn
i agt og ære, samt reiseminder fra Orknøerne,
Hjaltland og Suderøerne.’
Endelig kan det i denne forbindelse nævnes at
han fra 1855 selv satte et populært «Norsk
Maanedsskrift» igang, hvor han foruten oversættelser bl. a.
skrev om Finlands nationalitet, om adelens
oprindelse, om skandinavismen igjen, samt den
fortræffelige og uttømmende omstændelige avhandling
«Om Betydningen af vore nationale Navne», og
en række artikler om sit syn paa Danmarks
forhold til den norsk-svenske union (1856 og 57).
Det var her Munch gik haardt i rette med den
danske skandinavismes baktanke om Danmarks
forrang i Norden. Av hensyn til Ruslands politik
(det var i Novembertraktatens første eftertid)
fremstillet han det som «Danmarks egentlige mission»
at «danne det forbindende led mellem den nordiske
og den tyske nationalitet» istedenfor at opelske
nationalhat til Tyskland. «Danmark danner slutstenen
i den store germanske hvælving som skal bevare
Europas frihet og selvstændighet mot mongolernes
fordums slaver og nu deres moderne efterfølgere.»
Naar vi ser denne ustanselige produktivitet
ogsaa utenfor selve nationalforskningens strengt
videnskabelige omraade, maa vi forbauses. Forklaringen
er at Munch helt fra sine første professor-aar hadde
indviklet sig i yderst pinagtige økonomiske
omstendigheter. Baade han selv og hans hustru
fattedes sansen for at stelle med penger; de kom i
gjæld, og han maatte anspænde alle sine kræfter
for at holde sig nogenlunde oven vande. Der var
tider da den alment agtede lærde led virkelig nød
for sit klossede pengestels skyld. Sandsynligvis
var der en sammenhæng mellem denne svake side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
