Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog - 2. Hvorledes den første Romer, Gaius Julius kom til Brittanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Andet EapiteL
Hvorledes den forsie Romer, Gains Julincx kom til Vrittanien.
Brittanien var hverken besogt eller kjendt af Romerne
for Gains Julius Ccesar kom dertil. Han beklcedte Con-
snlatet tilligemed Lueins Wilman Aar Otltz efter Byens
Anlæg, Ui) Aar for vor Herres Fødsel Meno han kæmpede
med Germaner og Galler, som kun Rhin-—Floden gjorde Skjel
imellem, kom han ogsaa til Morinerne, hvorfra den nærmeste
og korteste Overfart er til Brittanien; og da han her havde
skaffet sig en fiirsindstyve Fragtstibe og andre Fartoier, feilede
han over til Brittanien, men blev forst ilde medtagct i en
heftig Kamp og mistede sidenefter Storstedelen af sin leaade
i en stærk Storm, en heel Mængde Krigofolk og næsten hele
Rytteriet Da han var kommen tilbage til Gallien, lagdehan
sine Legioner i Vinter-leir, og gav Befaling til at udruste
UOU Stibe af begge Slags. Med dem tog han saa igjen,
tidlig paa Vaaren, over til Brittanien, men mens han selv
gik med Hæren imod Fjenden, blev Slibene, som laae for
Anker-, overfaldne af en Storm og odelagte, deels ved at stode
imod hinanden og deels ved at gaae paa Grund; 40 af dem
forgik, de andre blev med stor Besvaer satte istand igjen.
Ved det første Sammenstød med Britterne maatte Emsars
Nytteri give tabt og Tribunen Labienns bide i Græsset; men
i det andet Slag vandt han Seier og slog dem paa Flugt,
skjøndt det holdt meget haardt, og rykkede saa videre henad
Themsen til. Paa den modsatte Flodbred havde en uhyre
Mængde Fjender leiret sig, Under Liinforfel af Cassobellaun
og befæstet Flodbredden og næsten hele Vadestedet under
Vandet med meget spidse Pæle, som man endnu den Dag
idag kan see Levningerne af; enkelte af dem seer ud til at
have været saa tykke som Laaret paa en Mand, og var ved
Blyet, hvori de var indfattede, gjort urokkelig faste i Flod–
bunden. Romerne løb imidlertid ikke i Fælden, og da Bar-
barerne ikke kunde modstaae deres Angreb, skjulte de sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
