Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog - 12. Hvorledes Britterne, plagede af Pikter og Skotter, søgte Hjælp hos Romerne, som kom igjen anden Gang og gjorde en Muur over Øen; men kom i langt større Ulykke end før, da den strax blev forstyrret af de samme Fjender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
mere erstov end Stene til Muren, blev det til ingen Nytte.
Imidlertid gjorde de den adskillige Miil lang mellem de to
omtalte Fjorde eller Hadbugter31), at den skulde danne et Værn
mod Fjendernes Judbrud, hvor Vandenes Befæstning slap op;
og af det Arbeide kan man see særdeles tydelige Spor den
Dag idag i en meget bred og høi Vold. Den begynder om-
trent to Miil fra Aebercurnig-Kloster32), et Sted der paa
Pikternes Sprog hedder PeanfahelZD men paa engelsk Penneltun
og løber saa vesterpaa til den ender i Nærheden af Byen
Alclnith.
Men da de gamle Fjender saae, at Romerhceren var
borte, stak de strax i Soen og brød ind paa Kysterne, traadte
Alt under Fødder og slog ned allevegne som Korn ineies i
Høst Saa blev der da igjen sendt Bud til Rom med Klage
og Bøn om Hjælp, at det stakkels Fædreland ikke skulde blive
ødelagt i Bund og Grund og Navnet »romersk Provinds«,
som saalænge havde blomstrer iblandt dem, ikke skulde blive
aldeles ringeagtet ved fremmede Folks Uforskammethed. Der
blev da igjen sendt en Legion afsted, og da den kom derhen i
Høst til en Tid man ikke ventede, gjorde den et stortNederlag
paa Fjenderne og drev alle dem, som undslap, paa Flugt over
Havet, hvor de for, uden Nogens Modstand, pleiede at bringe
deres aarlige Bytte iBehold. Romerne lod nu Britterne
vide, at de for Fremtiden ikke kunde indlade sig paa saa
besværlige Tog for deres Skyld og raadede dem til hellere
selv at gribe til Vaaben og stride med Fjenden, som ikke
kunde være dem overlegen af nogen anden Grund, end for-
saavidt de selv var lammede asFeighed. Men inden de forlod
dem, som de nu var nødte til, gjorde de hvad de troede kunde
være dem til Gavn, og reiste fra Hav til Hav i lige Linie
mellem de Byer, som var anlagte der af Frygt for Fjenden,
en Mnur af faste Steen, hvor Severus engang havde reist en
Vold. Denne beromte og iøinefaldende Muur bygte de med
Britternes Hjælp paa offenlig og privat Bekostning otte Fod
bred og 12 Fod høi i lige Linie fra Øst til Vest, som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
