Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog - 14. Hvorledes Britterne, drevne af Hunger, jog Barbarerne ud af deres Enemærker; og om den Kornrigdom, som fulgte derpaa med Overdaadighed, Pest og Folkets Fordærvelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maade, men stolede snarere paa, at Gud vilde hjælpe, hvor
menneskelig Hjælp hørte op, gjorde idelig Udfald fra deres
Bjerge, Huler og Skove, og begyndte saaledes endelig at
tilføie de Fjender Nederlag, som i saa mange Aar havde røvet
og plyndret i Landet. De uforskammede irske Røvere drog
nu hjem i den Tanke snart at komme igjen. Pikterne holdt
sig derimod baade da og sidenefter rolige i Udkanterne af Landet,
med Undtagelse af et Par Gange, da de ikke kunde dye dem
men brød ind og røvede fra Britterne.
Men da de fjendtlige Plyndringer var hørt op, blev der
en saadan Overflødighed af Korn paa Øen, at der ikke i Mands
Minde havde været Magen. Følgen deraf var imidlertid en
Overdaadighed, der havde alle Slags Skarnsstykker til Følge,
saa Grusomhed, med Had til Sandhed og Lyst til Løgn,
udviklede sig i den Grad, at hvis En iblandt dem traf til at
være mildere og sandhedskjeerligere end de Andre, paadrog
han sig Alles Had og Afsky, og blev forfulgt som var han
en Fjende ad hele Brittanien. Og det var ikke blot Verdens
Børn, der bar sig saadan ad, ogsaa Vor Herres egen Hjord
og dens Hyrder lagde Hals til, afkastede Christi lette Aag og
hengav sig til Drukkenskab, Hadefuldhed, Kiv, Splid,
Misundelse og megen anden Ondskab. Imidlertid kom der en
forfærdelig Pest over den ugudelige Slægt og rev paa kort
Tid saamange bort, at de Overlevende ikke var nok til at
begrave de Døde. Men hverken Frænders Død eller Frygt
for selv at døe, kunde kalde dem, som var tilbage, bort fra
den aandelige Død, hvori Synden styrtede dem, hvorfor der
ogsaa snart kom en langt værre Straf over det ugudelige
Folk for deres gruelige Misgjerninger. Thi da de holdt Raad
om hvad der var at gjøre og hvor de skulde søge Hjælp, for
at undgaae eller afværge de vilde og meget hyppige Indfald
af Folkene nordpaa, besluttede de Allesammen i Forening med
deres Konge Vortigern34) at kalde Saxerne til Hjælp hinsides
Havet, og som Udfaldet tydelig nok viste, skete det aabenbar
efter Herrens Vink, at Ulykken skulde komme over de Ugudelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
