Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog - 15. Hvorledes de indbudne Angler først nødte Britternes Fjender til at trække sig tilbage, men sluttede kort efter Forbund med dem og vendte deres Vaaben mod dem, der havde kaldt dem til Hjælp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mindesmærke østerpaa i Kent, der bærer hans Navn og staaer
endnu. De var Sønner af Victgils, en Søn af Vitta, en
Søn af Vecta, en Søn af Woden39), og fra den Stamme
udleder Kongeslægten i mange Landskaber sin Oprindelse. Af
de omtalte Folk strømmede der da i kort Tid en stor Mængde
sammen til Øen og disse Fremmede begyndte snart at blive
saa mægtige, at de blev en Skræk selv for dem, der havde
kaldt dem til Hjælp. Da de i længere Tid havde kæmpet med
Pikterne og drevet dem paa Flugt, sluttede de paa eengang
Forlig med dem og vendte deres Vaaben mod Britterne.
Først nødte de dem da til at forsyne dem rigeligere med
Levnetsmidler, og for at faae Haand i Hanke med dem,
forsikkrede de, at hvis de ikke fik hvad de forlangte, vilde de reent
bryde med dem og ødelægge hele Landet. Den Trudsel tøvede
de ikke længe med at sætte i Udførelse; og kort at fortælle,
snart blussede Ilden op, antændt af Hedningerne, ved hvem
Gud tog en retfærdig Hevn over Folket for dets
Misgjerninger, ikke ulig den, der engang gik over Jerusalem, da
Chaldæerne satte Ild paa den og lagde den med Mure og
Bygninger aldeles i Aske. Thi saaledes bar de ugudelige
Seierherrer sig ogsaa ad her, ja det retfærdige Forsyn styrede det
saa, at de udplyndrede de nærmeste Byer og deres Omegn,
foer frem med Ild og Brand uden Nogens Modstand ligefra
Øst- til Vest-Kysten og oversvømmede næsten hele den ulykkelige
Ø. Baade offenlige og private Bygninger blev ødelagte,
Præsterne blev slaaet ihjel for Altrene rundtomkring, saa
Høie saavelsom Lave blev uden Personsanseelse et Bytte snart
for Sværd og snart for Ild, og de grusomt Myrdede var
der Ingen til at begrave. Af de Ulykkelige der var tilbage
blev Nogle grebne mellem Bjergene og kvalte under Et, Andre
drev Hungeren til at kaste sig i Hænderne paa Fjenden, og
blev de ikke slaaet ihjel paa Stedet, maatte de kjøbe deres
Underhold med Slaveri paa Livstid; Somme flygtede med
Sorg over Havet, Andre blev i Landet, men tilbragte et usselt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
