Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog - 20. Hvorledes de samme Bisper skaffede Britterne himmelsk Hjælp i Striden og reiste saa hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Hæren frem, glødende as Tro og stolende paa Guds Hjælp,
ikke paa Vaabnenes Værn. Fjenderne fik Underretning om
deres Stilling og skyndte sig hastig fremad, sikkre nok paa Seiren
over saa vaabenlos en Hær; men deres Ankomst blev røbet
as Speidere, og da Størstedelen as Hæren, som just kom fra
Daaben, begyndte at gribe til Vaaben og ruste sig til Kamp
efter endt Paaskehyitid, lod Germanus dem vide, at han vilde
være deres Ansorer iSlaget, udvalgte de Raskeste iblandt
dem, foer Om-Egnen rundt i en Fart og saae, at der ad den
Kant, hvorfra chnderne ventedes, var—eu Dal, omgivet af
Høie Der ordnede han da Hæren og satte sig selviSpidsen.
Den vilde Fjendeflok var heller ikke langt borte og da de
blev den vaer fra deres Baghold, tog Germauus Banneret
og fornianede Alle at svare ham med et eenstennnigt Raab,
saasnart de horte hans Røst, saa da Fjendeu ganske tryg nærm-
ede sig i den Tanke, at de kom ganske uventede, raabte Præst-
erne tre Gange efter hinanden Halleluja49). Det blev
strax gjentaget af hele Hæren og blev mange Gange fordobblet
ved Gjenlyden fra Bjergene, og slog Fjenderne med en saa-
dan Skræk, at det forekom dem som om ikke blot Klipperne
rundtomkring dem rystede, men som om Himmelen selv var
færdig ved at falde sammen over dem, saa de rappeste Been
knap vilde forslaae til at frelse dem. De tog da Flugten i
største Uorden, kastede Vaabnene fra sig og var glade, om de
blot kunde redde den bare Krop, mens Adskillige af dem skyndte
sig saa stærkt i deres Angst, at de druknede i Floden de gik
over. Den uskadte Hær betragtede nu sin Hævn og stod som en
rolig Tilskuer ved Seiren; Byttet, der var ladt i Stikken,
blev samlet, de fromme Krigsfolk glædede sig ved den
himmelske Seir, og Præsterne jublede over at Fjenden var
slaaet uden Blodsudgydelse og Seiren vunden ved Tro ikke
ved Mandssthrke.
Da de saaledes i alle Maader havde oprettet Fred og
Sikkerhed paa Den og overvundet baade de usynlige og syn-
lige Fjender, lavede de sig til at reise hjem ; og saavel deres
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
